Jeg fik lyst til at lave et minialbum. Jeg synes minialbums er fede at lave - det er bare ikke så tit jeg lige får taget kig sammen, men jeg surfede youtube og faldt så over noget som hed tissue roll mini album. Der blev jeg lid nysgerrig. Og det viste sig at det faktisk var et minialbum lavet af toiletruller - det måtte jeg da prøve. Så med et par toiletruller klar.....
..... Og bunken med de brune nuancer af rester.....
.... Var jeg klar til at gå igang.
Jeg startede med at klemme toiletrullerne flade og klippe 3 huller i den ene ende af hver af rullerne - hullerne skal bruges til binding med 3 scrappers rings. Dernæst malede jeg kanterne med mørkebrun akrylmaling. Og så var der egentlig bare tilbage at pynte med mønsterpapir og dims. Jeg målte rullerne og tilpassede mønsterpapiret 4-5 mm kortere på hver led, så jeg fik en brun kant rundt.
Her er billeder af det færdige album. Først forsiden, som er pyntet med mønsterpapir og en lille hjemmelavet dangle - en papirsclips med nogle metal charms, som er sat i den ene ring.
På forsiden er der monteret et foldet stykke karton, som er pyntet med mønsterpapir. Hvis man fjerne den lille clips øverst til højre kan forsiden foldes ned. Der sidder et lille tag inden i klappen.
Tags er der også indeni hver af toiletrullerne. Her er de trukket lidt ud hver især, så man kan se dem.
Her er albummet åbnet en enkelt gang. Der er pyntet med mønsterpapir en plastikramme og en lille blomst.
Her er næste side, hvor der er en chipboard ramme og en blomst og en lille tekst.
Endnu en side med en blomst og et grungeboard hængsel. Hængslet har jeg kun limet fast i venstre side, så der kan skubbes et billede eller andet pynt ind under når albummet skal udfyldes.
Det var mit bud på et toiletrullealbum. Hvis I har fået lyst til at prøve det vil jeg foreslå at gå på youtube og søge på tissue roll mini album. Der er rigtig mange der har lavet videoer, hvor de viser deres albums. God fornøjelse.