tirsdag den 30. marts 2010

En flok anderledes konfirmationskort

Da jeg fik opgaven med at prøve at lave lidt konfirmationskort så besluttede jeg mig til at de skulle være lidt anderledes i form og størrelse end det jeg plejer. For at få lidt inspiration startede jeg med en tur på youtube.com, og ved de enkelte kort har jeg linket til de videoer der inspirerede mig.
Det første kort er et rigtig drenge kort. jeg har tidligere set noget lignende på Scrapsisters hvor det er lavet så det kan indeholde penge, men i denne video er det målt ud så man kan få det til at passe til et gavekort ala et kreditkort. jeg tog principperne men valgte at lave kortet lidt større så det endte med at være et A6 kort. Jeg skar det altså 14,8 cm i højden, men tog scrapkarton i fuld bredde (30,5 cm) og foldede så der var 10,5 cm til forside, det samme til bagide og resten sidder så foldet der i midten... du skal nok se videoen for at forstå den beskrivelse :-)
http://www.youtube.com/watch?v=4s-t867cBAc

Udenpå valgte jeg at prøve en teknik jeg har set flere steder her på det sidste, nemlig det at embosse et motiv på hvid karton med klar embossing og så sværte henover med distress ink efterfølgende. Det giver en rigtig lækker effekt syntes jeg.

Og så satte jeg et stykke organza indenunder så der var noget at binde med så gavekortet ikke falder ud.

Næste kort er et klassisk mappe kort, jeg har dog lavet den variation at jeg har sat to små lommer i indeni, lavet af en 16X16 cm kuvert der er lukket og klippet over på midten. Igen blev jeg inspireret på youtube, nemlig her:
dog valgte jeg at lave det som et mappekort i stedet for den kuvert lukning hun har valgt. Jeg lavede det 18 cm i bredden og 22 cm højt, og foldede det så i tre dele så det blev 8½ cm for låg, 8½ cm til bagside og resten til den lille forside.
jeg lavede et lille stykke karton med sværtede kanter der ligger i den bagerste lomme - så er der noget at skrive en hilsen på, og så kan der puttes penge eller gavekort i den anden lomme.

jeg brugte et 13/4" cirkel punch til mærket og et 2" scallopws punxh bagved. Sommerfuglen er en lille Martha Steward. Bemærk alle kanter er sværtet med distress ink.

Kig med igen i morgen, der kommer flere konfirmations kort og også et par bordkort.

torsdag den 25. marts 2010

konfirmationskort med graphic 45


Graphic 45s nye papirs serie romatique passer perfekt til forårets bryllups og konfirmations temaer. Jeg har valgt at lave et simpelt mappe kort, da gaven i dette tilfælde skulle være en pengegave. Så er man ikke i fare for at pengene falder ud. Princippet i denne type kort er at der er lavet en lyserødt bælte, der skal skubbes af kortet for at åbne det.
På selve bæltet er der monteret organza bånd, blandede blomster, en lille sommerfugl lavet med en MS punch som fåes i butikken. Derudover har jeg brugt blandede blomster og thickers til at lave navnet. Kanten på selve kortet er lavet med en MS doily lace punch, for at fremhæve det pigede i papiret. Jeg har punchet to ovaler (den ene scallop) hvorpå navnet er monteret for at give det en ensfarvet baggrund! Alle kanter er blevet sværtet med vintage photo distress ink.
Det er hurtigt og nemt at lave kort på denne måde, og alt efter stilen kan kortet jo bruges til forskellige anledninger.

lørdag den 20. marts 2010

Kort med papir fra Paper Loft

Her har jeg lavet et par konfimationstelegrammer i noget forrygende lækkert papir fra Paper Loft. Jeg elsker det !!!!

Jeg har lavet to kort. På begge kort har jeg brugt et konfirmationsvers, som jeg i sin tid har fået af Charlotte Ravn. Versene er skrevet på computer og printet på råhvidt papir, som er punchet ud med en stor cirkel punch og en scaloped cirkel som matte. Cirklen er sværtet først med en lys brun og så med en mørkere brun.

På det første kort har jeg pyntet med nogle sommerfugle lavet med stamp'n Punch sættet med sommerfugle, som er et sæt med clear stamps og tilhørende punch. Det giver nogle fantastiske sommerfugle - her stemplet med mørk brun på det råhvide papir.


Her et close up af sommerfuglene. Tillykke teksten er også printet på computeren. Else Slipsager har været sød at dele nogle sider med forskellige lykønskningstekster. Dem har jeg printet og punchet ud med det ovale punch og lavet en matte af den scalloped ovale.

Blomsterne på begge kort er fra YouDo og er lige så fantastiske som papiret ;-) Her ses blomsterne fra det første kort. I midten af den store blomst en pearl brad også fra YouDo.


Her er det andet kort.

Og et close up af den store blomst igen materialer fra YouDo.






fredag den 19. marts 2010

Gaveæske til pengegaven

Nutidens konfirmander ønsker sig vist mest penge til deres konfirmation. Men det er jo kedeligt at komme med en kuvert med et købetelegram i hvid kuvert og med et passende antal pengesedler. Her er en lille ide til at pynte en æske og bruge den til pengegaven eller som her et gavekort. Det handler egentlig bare om at få øjenene op for mulighederne, som ofte viser sig i hverdagen. Her har jeg pyntet en cigaretdåse, som jeg fik af en kollega. Han kiggede godt nok underligt på mig da jeg sagde til ham at de dåser måtte han ikke smide ud - dem ville jeg godt overtage. Jeg målte op og klippede karton i en størrelse som lige er en mm mindre end fladerne på dåsen. Bemærk at overside og underside og de to inderside ikke er helt samme størrelse. Det giver bedst resultat hvis de måles op hver for sig. Jeg har så pyntet forsiden og indersiderne med et stykke mønsterpapir - uden alt for vildt mønster - papiret er skåret i en passende størrelse til et Around the page combo punch fra Martha Stewart. Se et af slagsen her: http://hobbyboden.dk/shop/around-the-page-8549p.html

Her lige et nærbillede af pynten på forsiden


Og her ser I indersiden, hvor gavekortet er nederst og øverst en side som giveren kan skrive sin hilsen på.


torsdag den 18. marts 2010

Bordkort til konfirmationen

Her er en ide til en meget simpelt bordkort til konfirmanden. Jeg er udstyret med en teenager, som tilbringer en stor del af sin fritid foran sin bærbare PC, så det var oplagt at finde på noget med en computer. Så jeg fandt på at lave små bærbare PC'er ved at pakke et stykke cafe-chokolade ind i sort karton. Jeg brugte to stykker karton - begge i en bredde svarende til chokoladen. Det ene stykke foldede jeg hele vejen rundt om chokoladen det andet foldede jeg på midten og limede ovenpå. Jeg fandt et passende billede af et tastatur ved at søge i billeder på google. Limede det på - tegnede en ramme omkring "skærmen" og skrev navnet. Vupti - et navneskilt. Modellen blev hurtigt godkendt af den computergale konfirmand.

Her et billede hvor I kan se chokoladen trukket ud.

Håber ideen kan bruges af andre.

onsdag den 17. marts 2010

Tema konfirmation

Vi har i designteamet besluttet at køre med nogle fastlagte temaer over nogle perioder. Vi starter med at kaste os over konfirmation som tema. Så her på designbloggen vil du de næste 3 uger kunne finde inspiration til konfirmationen her på bloggen. Jeg lægger ud med en ide til invitationen, som her er lavet som et dobbelt lommekort. Du kan finde en tutorial på siden her:

http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/kortogstempler/dob-lommekort

Invitationen er lavet i lækkert dobbeltsidet papir (det skal være dobbeltsidet til den type kort) fra Graphic45.

Alle kanter er revet med en edge distresser for at give det mere rå look, som jeg syntes var nødvendigt for at gøre det lidt maskulint. I en af lommerne i kortet er der stukket et tag, hvorpå ønskesedlen er lavet.

Her ses ønskesedlen trukket ud af lommen på kortet. Ønskeseddel-tagget er lavet af ensfarvet karton fra Bazix i en råhvid og en mørkegrøn som matcher mønsterpapiret.

Og her til sidst et billede af indersiden på kortet, hvor jeg har brugt de samme farver karton som til ønskesedlen og derpå den printede invitation.

Det dobbelte lommekort fungerer på denne måde rigtig godt til invitation med indbygget ønskeseddel, som gæsterne kan trække ud og nemt tage med når de skal på gaveindkøb. Men kortet kan også bruges som telegram til konfirmanden, hvor lommerne så kan bruges til en pengegave eller lignende.
God fornøjelse!


tirsdag den 9. marts 2010

Cling Puzzle Stempler

Har du set de nye stempler som er kommet i butikken? de hedder "Cling Puzzle" og består af et sæt af umonterede stempler der kan sættes sammen som du har lyst. Jeg har været forelsket i dem i et stykke tid, og i lørdags fik jeg et sæt som jeg straks måtte afprøve da jeg kom hjem.
Til det første kort brugte jeg en teknik jeg så i Ejsing i weekenden. Her stemplede jeg med embossing sværte og dryssede med hvid embossing pulver. Herefter fandt jeg en stempelsværte frem og Tim Holtz applikation tool og sværtede med cirklende bevægelser henover stempelmotivet. Dette får den hvide embossing til at træde meget tydeligt frem og samtidig den distressede fornemmelse med ink. Her er pyntet med hvide stickers og det fantastiske Martha Steward punch "Monarc butterfly".

Næste stempel blev med en ny opsætning, her benyttede jeg samme teknik igen men denne gang satte jeg det op i en kvadrat. Her er det ikke så let at se 3D effekten men den lille kvadrat med sommerfuglen er lavet for sig selv og monteret med 3D puder ovenpå hovedmotivet - jeg kan ikke helt finde ud af at lave flade kort endnu, der skal altså bare lidt 3D fornemmelse over det :-)

Sidste eksempel med stemplerne er hvor jeg har valgt at bruge hele sættet og har brugt farveblyanter og vandpensel til at farvelægge motivet.
Jeg er ikke færdig med at eksperimentere med disse fantastiske stempler, næste projekt bliver helt sikkert at lave dem som små separate brikker som kan monteres på kortet i sirligt mønster.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...