fredag den 31. december 2010

Tutorials på nettet

Jeg fik lige lyst til at vise dig lidt om hvad der kan findes af tutorials på nettet, både på youtube og andre hjemmesider.
Det første eksempel er denne lille gaveæske. Den har jeg fundet hos splitcoast stampers, og jeg forestiller mig den både som "party favour" til brylluper og andet, og som gavepose til valentines dag eller måske til forårets konfirmander.
Den detaljerede beskrivelse finder du hos splitcoast stampers (se link ovenfor) men i hovedtræk består den bare af grøn karton der er stemplet med baggrundsstempel, hvid karton med et sødt stempel motiv og så en organza sløjfe.
Kanten af låget er lavet med borderpunch så her kan du bare bruge fantasien eller lige præcist det punch du elsker allermest :-)

Næste ide adskiller sig fra de sædvanlige kort fordi der stort set ikke skal laves andet end foldes papir. Jeg har før lavet små skjorter til at pynte maskuline kort i, men denne gang fik jeg ideen til at lave den i stor og bruge den som et kort i sig selv. Den detaljerede beskrivelse finder du på youtube jeg har dog lavet en lille bitte udvidelse idet jeg har givet den første skjorte en brystlomme :-)
Du skal bruge dobbeltsidet papir men vær opmærksom på at det skal være TYNDT, ikke det sædvanlige kraftige med struktur for så er det for svært at få det lavet pænt.
man kan åbne kortet ved at folde forsiden ned, og her har jeg så indvendigt monteret et stykke hvid karton til at skrive hilsen i.


torsdag den 30. december 2010

Værtindegaven til nytåret

Jeg fik en del Le Creuset i julegave i år, og de små ting er pakket ind i de fineste kvadratiske bokse. Dem kan man jo ikke bare smide ud, så jeg valgte at lave en æske til værtindegave til nytårsaften.....hvad jeg skal putte i den ved jeg så ikke rigtig :-)

Æsken er beklædt med papir fra Riddersholm Design, og på låget har jeg lavet en lille dekoration. Rammen er lavet med størrelser dies fra Nellie Snellen. Den har fået lidt sværte på kanten, monteret med 3 blomster der består af 3-4 lag og en stor brad. Langs kanten af rammen har jeg sat små halvperler og til sidst et par små sommerfugle.


øvert og nederst på æsken har jeg monteret lyseblå bånd, og så er der ellers udstanset cirkel og scalloped cirkel på alle fire sider, pyntet med halvperler.
Den er meget enkel men også sød syntes jeg ;-)

torsdag den 23. december 2010

Mini-album med Riddersholm Design

Jeg har lavet et mini-album til en julegave i år.

Jeg kan rigtig godt lide at lave mini-albums, det giver mulighed for at samle nogle gode billeder og samtidig afprøve en masse forskellige teknikker og tilbehør.

Når jeg laver et mini-album kan jeg rigtig godt lide at bruge den samme papirserie gennem hele albummet. Det giver - efter min mening - en god sammenhæng igennem albummet og så synes jeg også det bliver lidt mere "roligt" og stilfuldt, hvilket lige var den stemning jeg gerne ville have frem.

Jeg har brugt den helt fantastisk skønne serie, Turquoise hill's fra Riddersholm Design og lidt brunt og lyseblåt karton.













På forsiden er der lavet en syning med Sew Easy, som er syet med brunt garn.


Jeg har lavet en stor sommerfugl med denne die fra Sizzix i brunt karton og pyntet kanterne med Stickles - Gold.

Jeg har også lavet en lille klynge i det ene hjørne med et par blomster, et par charms, lidt tyl og lidt stof, et par blade og tallet "60".

På den første side inde i albummet er der lavet et tekstfelt med denne Frame-die fra Sizzix og igen er der lavet en lille klynge med pynt i det ene hjørne.













Dette billede af den lækre mad er mattet med lyseblåt karton og så er siden pyntet en lille smule med nogle lækre bling-figurer fra dette sæt.
















Her er billedet mattet med brunt karton og der er sat et par blomster i det ene hjørne. Under blomsten sidder der noget helt almindeligt organzabånd, som er varmet lidt med en varmepistol, så det krøller.








Så er det bare i gang med at tage en masse billeder fra juleaften, julefrokosten, gåturen i sneen, nytårsaften eller noget helt andet og så få sat det hele sammen i nogle skønne mini-albums.

Rigtig glædelig jul

tirsdag den 21. december 2010

Gittes egne stempler

Jeg har været så heldig at få fingre i et par af Gittes egne stempler - og jeg kan kun sige: DE ER VIRKELIG LÆKRE...... og de er til salg i shoppen.

I første omgang har jeg mest brugt en super skønt lille julestempel.

Jeg synes både teksten, fonten og opbygningen er helt fantastisk og det kommer til at kunne ses på rigtig mange af mine julekort, juleprojekter og til-og-fra-kort fremover.

Jeg har bl.a. lavet en hel del nemme og hurtige til-og-fra-kort med et manillamærke som base.



Disse har fået grøn sværte på kanterne. af manillamærket. Et lille stykke julepapir "Jingle Bells" fra My Minds Eye's juleserie Holly Jolly, som på det ene eksempel er revet på den ene kant og sværtet med samme grønne sværte sættes på forsiden af manillamærket

Det skønne julestempel er stemplet med samme grønne sværte på henholdsvis grønt og rødt ensfarvet karton og skåret til.

På det ene kort er der også sat et lille stykke bånd på - som lige er blevet varmet lidt med varmepistolen for at pånår "krøl-effekten".

Og så er der kun tilbage at skrive på bagsiden og binde dem på julegaverne.

mandag den 20. december 2010

HEJ - en lille præsentation

Ja, som Gitte har skrevet på http://hobbyboden.blogspot.com/, så har jeg sagt ja tak til at blive en del af hendes designteam. Jeg er utrolig stolt over at Gitte har spurgt mig og også en lille smule nervøs og håber, jeg kan leve op til forventningerne og niveauet her på teamet.

Jeg hedder Anne - måske af nogle bedre kendt som Fru N - jeg er 34 år, bor i Århus og har scrappet i ca. 3 år.

Jeg startede fordi jeg gerne ville lave en barselsgave til en veninde, der havde født en lille pige. Jeg kiggede lidt på nettet og fik googlet ordet "scrapbooking" og så åbnede denne fantastiske verden sig for mig.

I de 3 år jeg har scrappet synes jeg, at jeg har udviklet mig rigtig meget - jeg er blevet mere modig og prøver flere og flere nye ting af, men min stil er nok stadig meget klassisk eller "firkantet" eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg kan rigtig godt lide symmetri, ro, orden, ikke for mange farver. Når jeg scrapper er jeg meget struktureret og jeg holder altid en vis orden på scrapbordet, jeg går aldrig igang med et nyt projekt uden at have afsluttet og ryddet op efter det forige - og det afspejler sig sikkert også i mine projekter.

Jeg laver både LO's, kort, minialbums og andre sjove projekter - rigtig meget af det som gaver til andre - og jeg glæder mig til at vise nogle af mine ting her på siden.

Vi ses......

torsdag den 16. december 2010

Julekort med papir fra Karen Foster

Julepapiret fra Karen Foster er skønt lidt old look, men også meget mørkt. Det har jeg forsøgt at gøre lidt mindre mørkt med en lyse base for mine kort. På det første kort er 16 firkanter punchet ud i forskellige ark papir fra serien og monteret tilfældigt på kortet. Jeg elsker den effekt de små firkanter gir og det faktum at man sagtens kan se julemotiverne i firkanterne selvom man kun ser dele af motiverne. Kortet er kun pyntet med lidt små metaldimser og en lille firkant med tekst og rundede hjørner, som er forhøjet med 3D puder. Igen er teksten fra Gittes egen kollektion af stempler :-)


De to sidste kort er simple motiver fra mønsterpapiret, som er skåret ud og monteret direkte på et kort som er tilpasset motivets størrelse. Så simpelt at man næsten synes det er snyd. På dette kort er der pyntet med et lille stykke Funny ribbon.






onsdag den 15. december 2010

2 julekort med papir fra Basic Grey

Her er lige et par julekort med julepapiret fra Basic Grey - serien Jovial. Det første ganske enkelt to stykker mønsterpapir i forskelligt design og med en bort imellem lavet med et Martha Stewart border punch. Cut outs fra border punchen er brugt til at pynte på selve kortet. Teksten er fra die cut arket fra My minds eye. Farverne passede godt sammen med denne serie, så jeg valgte at mixe dem.

Det andet kort - igen ganske enkelt et rødt kort med et stykke mønsterpapir. Teksten på "tagget" af dette kort er et af Gittes hjemmedesignede stempler. Kig i butikken og finde flere lækre tekststempler.

tirsdag den 14. december 2010

Julekort i papir fra My minds eye

Jeg er blevet ret vild med at lave kort i denne her model, hvor forside og bagside ikke er samme størrelse og kun sidder sammen vha båndet. Papiret er denne gang fra My minds Eye og fra serien Holly Jolly. Bladet på kortet er en af de mange lækre diecuts på det matchende die cut ark til papirserien.


Sådan her ser kortet ud indeni.


mandag den 13. december 2010

Endnu en pyntet gaveæske

Her er mit bud på en lagkageæske. Denne er pyntet med papir fra October afternoon. Kanten er lavet med et Martha Stewart border punch. Og så er der pyntet med nogle blomster.


søndag den 12. december 2010

Julekort i papir fra "Making Memories"

I søndags var designteamet samlet hjemme hos mig i anledningen af min fødselsdag. Gitte havde medbragt en pakke til os hver med julepapir og stempel. Samtidig fik vi hver et par eksemplarer på de søde tekststempler som Gitte er begyndt at lave.

Første kort er lavet med tre forskellige slags mønsterpapir, og pyntet med selvklæbende bånd i grønt. Teksten er lavet med stempel og der er pyntet med små rhinstene.


Næste kort lavet med seks små kvadrater i forskellige slags mønsterpapir. Alle stykker har fået en smule grøn ink langs kanterne inden de er blevet monteret.

Pynten består af snefnug i små rhinstene, et metalhjerte med organza. Organzaen har fået en omgang med varmepistolen - det får det til at rynke sammen når det bliver smeltet. Og igen er er afsluttet med tekststempel med julehilsen.,



Sidste kort er et gatefold kort i røde farver. der er to lag med to forskellige mønstre, og da øverste lag blev monteret lagde jeg lige en strimmel matchende oragnza bånd hele vejen rundt så der var noget med at binde med.
Kortet er pyntet med embossede snefnug der er i midten er monteret med små rhinstene. Teksten er stemplet og har fået en gang embossing lige som snefnuggene. Stemplet er fra serien Christmas Sentiments.


Jeg håber dette måske har været med til at give dig lidt inspiration til hurtige julekort her midt i december måned :-)

lørdag den 11. december 2010

Pyntet Gaveæske

Da vi var samlet i designteamet sidste søndag havde Gitte en lille udfordring med. Vi fik udleveret en gaveæsket formet som et stykke lagkage, og skulle så samle og pynte den som vi havde lyst til.
Jeg valgte at montere mønsterpapir med små jordbær på både sider, klap og overside. Kanten øverst er pyntet med selvklæbende bånd.

Der skal lidt mere end en strimmel til for at nå hele vejen rundt, og egentlig behøver man ikke montere det på den korte side da det er den klap der kan åbnes for at få gaven ind :-) så hvis man vælger det vil en strimmel være tilstrækkeligt.
Pynten er dels færdige blomster, grene udstansetmed pine stansejern og små crystal swirls fra julearkene med crystal pynt.

Det er da en rigtig nuttet måde at give en gave på :-)

Tim Holtz winter wonder

Et kort med mit favorit papir som selvfølgelig er fra graphic45s juleserie. Baggrundspapiret har fået stickels på de små røde bær. Jeg har brugt en rub-on med et vinter-sentiment, en rød blomst med en brad i midten og et par blade og så har jeg brugt min swirl punch til at sætte under bladene. Jeg bruger altså min swirl-punch rigtigt meget. Kan absolut anbefale den. Den kommer fra whale of a punch og jeg syntes man kan bruge den til næsten alting. Så har jeg igen igen har gang i min Tim Holtz Dies winter wonder. Denne gang har jeg dog klippet snemandens ene arm af, da den ellers ville dække for tekster på kortet. Snemanden er monteret med skumpuder for at give lidt 3D effekt.
Selve kortet er foldet i karton fra basix og har et mål på 15 x 15 cm.

fredag den 10. december 2010

Karen Fosters snemænd

Jeg er altså vild med snemænd.. jeg elsker julekort, som har den der vinterstemning.. Måske er det fordi jeg generelt er vild med blå og grøn ;-) På dette kort har jeg brugt en template fra "the crafters workshop" til at lave rhinesten cirklen. Snemændende har fået stickels på deres halstørklæder. En enkelt blomst og et par punchede swirls supplerer cirklen.. Stemplet er mit eget.

tirsdag den 7. december 2010

Bo Bunny

Et kort med julepapir fra Bo Bunny.. Denne serie er holdt i de meget klassiske farver med rød og grøn som de primære farver. Jeg har stanset en snemand ud med den nye dies fra Tim Holtz, winter wonder. Jeg har embosset stjerne på i guld for at give den lidt stuktur. Et enkelt stempel og en rød blomst samt lidt rhinesten for at færdiggøre kortet der er sat på en af de billige kort-baser fra butikken.

Se hele serien her: http://www.gittes.dk/shop/bo-bunny-250c1.html

mandag den 6. december 2010

To kort med MME

Jeg har brugt det lækre papir fra MME til at lave to julekort med. Det er jo slet ikke julepapir men jeg syntes at papiret fra Lost and Found, portobello road serien i lyseblå og med glimmer egner sig rigtig godt til et frost-look. Man skal bare passe lidt på.. for man får glimmer over det hele.. til gengæld er det også bare enormt flot, det papir ;-) Jeg har embosset snefnug i hvid på midterstriben og brugt masser af distress ink vintage photo i kanterne. Stemplet er mit eget, men man kan bruge alle former for vinter-stempelmotiver så længe man matcher farverne.
Til sidst har jeg stanset snefnug ud med de lækre Marianne dies. Man får 3 stk til 75 kr.. det er da billigt. Jeg har her stanset snefnuggene ud i matchende papir.

fredag den 3. december 2010

Grandmas Attic - TPC Studio, take two

Så blev det til endnu et vinter layout lavet med papiret fra TPC studio. Denne gang har jeg haft gang i 4 forskellige stykker, en til baggrund, den stribede bort, den brune bort med den udstansede kant og den nederste bort med den afrevne kant.
Alt er blevet givet en gang sværte i kanten, lige som billederne har fået et tur med sandpapir i kanten. Denne gang udover kanten på bordet så der kommer en lige raspet kant.
Titlen er lavet med vinyl thickers.
Langs en af samlingerne lodret er der sat en blondebort på i matchende farver, giver et lidt blødt præg på de mange skarpe kanter.

Også denne gang måtte jeg bruge en af de lækre tekstil labels. Du kan desværre ikke se det på billedet men de har en rigtig smuk blank overflade. Igen har jeg monteret det på karton for at give det tyngde.
Sidst men ikke mindst er der skrevet en lille ekstra kommentar med små stickers.

En anden detalje på layoutet er blomst og swirl. Blomsten består af 4 blomster i forskellige størrelser. De var oprindeligt hvide men de har fået to forskellige farver glimmermist, først den der hedder patina som dækker det hele, og derefter brunt som er blevet malet på med pensel.
Nedenunder blomsten ligger der en lille "kageserviet" lavet med die fra Marianne design.
Swirlen er lavet i chipboard der er pyntet med blad "guld" og herefter duppet med stempelsværte så chipboarden ikke skinner igennem som helt hvid.


torsdag den 2. december 2010

Grandmas Attic - TPC Studio

I dag har jeg haft gang i den lækre serie fra TPC studio der hedder Grandmas Attic. Du kan få både en lækker papirserie og den flotteste tekstil embellishment til. Som sædvanlig må jeg beklage den dårlige billedkvalitet - jeg må have et lys studio til her om vinteren :-)
Jeg har brugt 3 forskellige slags papir fra serien, og den lodrette bort med hulmønster er tekstil fra serien. Det samme gælder den fine label der er monteret på layoutet; de er selvklæbende så jeg monterede det bare på et stykke karton for at give det lidt stivelse inden det kom på. De store swirls er lavet med sizzix dies, først i chipboard og så i mønsterpapir. Der er sværtet på kanterne af dem inden de blev limet på. Langs med dem er limet små halvperler for at fremhæve dem lidt. Øverst en lille syet bort for at få det til at se ud som om den lodrette bort er syet på.
Titlen er skrevet med bogstaver fra mit quickcutz alfabet.

Detaljen med de sværtede kanter og de små halvperler for at fremhæve motivet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...