torsdag den 30. juni 2011

Endnu et gatefold kort

Her endnu et eksempel på et gatefold kort ala Janes :-)

Jeg synes at det her kort helt tydeligt viser hvor lidt pynt man kan nøjes med uden at kortet alligevel ser tomt ud. Kortet er pyntet på de 2 gates + på bagsiden med matchende mønsterpapir fra Basic Grey. Kortet var en bestilling til en dreng, som blev student, så det skulle ikke være for tøset med blomster og den slags. Så det blev bare til et lille skilt med lykønskningen og så et organza bånd, som blev monteret under mønsterpapiret på den største gate på forsiden og under mønsterpapiret på bagsiden.

Meget enkelt.













mandag den 27. juni 2011

Gatefoldkort med papir fra Maya design

Jeg har fået lavet en del kort på det sidste. Jane inspirerede mig med sit gatefold-kort, som hun forleden viste her på bloggen.

Se Janes kort her.

Siden da har jeg lavet et par kort med det princip. Jeg synes det er en god måde at få et kort til at se "fyldt" ud selvom der ikke er ret meget pynt på. Samtidig har jeg udfordret mig selv i at bruge rester. Jeg har en stor bunke af rester af mønsterpapir og karton liggende på mit bord og nu skal der bruges af det. Så de kort jeg har lavet på det seneste har været en del rester.

Bla dette kort hvor det var rester af papir fra Maya design. Sommerfuglen fik jeg leget lidt med efter inspiration fra Gitte og Anne, der gik sommerfugleamok. Den er stemplet med et tekststempel, som er embosset i hvid. Ihhh hvor jeg elsker den effekt på en mørk baggrund.

søndag den 26. juni 2011

På rejse?

Og nu til noget helt andet. Jeg havde lyst til at lave noget sommersjovt i friske farver og mit valg faldt straks på dette lækre papir fra websters pages spring market serie "sweet jam". Den ene side er rød med hvide prikker og den anden er sol-gul. Rigtigt lækkert. Jeg havde selv et lille bil stempel, som jeg stemplede på den gule side og herefter klippede ud. Jeg har brugt en rød organza bånd for at matche papirsfarvet og stemplet med et tekst-stempel fra techenique tuesday. Faktisk hører dette stempel sammen med pigerne, der gynger, som jeg viste tidligere på ugen.
Jeg har sat et par farverige knapper på, monteret med rød snor og hængt et par charms (en sol og en rød dråbe) fra sløjfen. Til sidste har jeg sat et par rhinesten på kortet. Lidt bling skal der jo til ;-)





lørdag den 25. juni 2011

Maja design "Fika"


I dag har jeg lavet et kort i Gate-fold stilen. Som altid mødes mine kort ikke på midten, men lapper over hinanden. Jeg har brugt en BigZ dies til at skære rammen på forsiden ud og monteret kortet på alle sider med samme mønsterpapir nemlig "blommor på bordet" fra Maja Designs Fika kollektion. Jeg har sværtet rundt i kanterne og lavet en blomstercollage i hjørnet med brads i midten af de store blomster.

fredag den 24. juni 2011

Resist embossing teknik

Glædelige Sankt Hans. Håber I alle havde en dejlig aften i går. I dag har jeg et kort til jer lavet med resist embossing teknikken. Jeg har brugt papir fra sammen serendipity serie som i onsdags, men har i dag taget udgangspunkt i nogle af de andre papirer i serien. Motivet er fra Hero Arts.
Først stemplede jeg med et tekststempel i "rusty hinge" farven. Derefter stemplede jeg med motivstemplet, hvor jeg brugte en almindelig "embossing-lim" og derefter klart embossing pulver. Da jeg havde tørret det med varmepistolen påførste jeg distress ink i farverne rusty hinge og peeled paint, sådan at det blev fyldt ud med farve de steder, hvor det ikke var embosset. Hvis I kender teknikken, ved I hvad jeg mener, ellers håber jeg I forstår.
Det er en spændende teknik at arbejde med, og man kan få mange forskellige udtryk frem alt efter hvilke farver man vælger. Motivet blev mattet med brunt karton, som kortet også er foldet i. En enkelt blomst, en brad, lidt snor og et sentiment og det var færdigt. Håber I nyder sommeren, der for alvor står for døren.

torsdag den 23. juni 2011

sommerpiger

Det her stempel er fra Technique tuesday og er næsten lige kommet i butikken. Det minder mig og sommer og sol og derfor måtte jeg straks igang med at bruge det.
Det kom der dette sommer-kort ud af.

Jeg har brugt papir fra Maja-design og matchende lilla karton. Det er serien "Fika" jeg er gået små-amok i og jeg elsker simpelthen de sommerlige og feminine motiver.

Først stemplede jeg motivet med sort på kraft karton og gav det en matte i lilla. Så lavede jeg en bort med Martha steward punch "swirling lace" som selvfølgelig kan fåes hos hobbyboden. Det hele er sværtet med victorian velvet distress ink. Og jeg har lavet en lille montage af blomster i venstre hjørne med forskellige matchende blomster, en lille rhinesten swirl, som jeg selv har lavet og en enkelt metalblomst. Til sidst er det hele monteret på et kort, foldet af råhvidt karton.

onsdag den 22. juni 2011

serendipity :-)

I dag har jeg et par kort til jer, begge lavet med de vidunderlige papirer fra serendipity-serien, og det grønstribede som jeg har brugt hedder optimistic. Fantastiske navne til papir ikk? serendipity betyder noget a la lykketræf.. og det her grønstribede papir er jeg simpelthen så glad for, så navnet kunne ikke passe bedre :-)

Det første kort har jeg sværtet kanterne med frayed burlap, så har jeg stemplet et par blomster på akvarelpapir. Dette er gjort med memento-tusser, hvor jeg har malet direkte på stemplerne for så derefter at stemple på papiret. Jeg har brugt tre farver: en blå, en grøn og en lyserød. Herefter stemplede jeg med en tekst-stempel. Det jeg har brugt er fra Hero arts, men der er flere forskellige i butikken.
Akvarelpapiret er skåret ud med en spellbinder og derefter en ramme i kraft-farvet karton. Det hele er monteret i midten med en skumpude for at hæve motivet lidt fra baggrunden.
Neden under motivet har jeg stemplet et sentiment - sending smiles.
Det hele er monteret på et chokoladebrunt kort, som jeg selv har foldet i karton fra basix, og jeg har sluttet af med en blomst fra prima, påført en stor perlebrad i midten (som lige nu er på tilbud i butikken) og et foldet stykke snor. Det hele er sat på med gluedots, for at holde snoren godt på plads.





Disse to kort er lavet til et vennepar vi har. Manden kører motorcykel og kvinden cykel, så det passer bare helt perfekt. Jeg har brugt samme papir som før, men denne gang har jeg vendt striberne lodret, da kortene også er mere lodrette.

Jeg har stemplet motiv-stemplerne i chokoladebrun svært og derefter farvelagt blomsterne i cykelkurven med en rød og grøn memento-marker. Jeg har stanset motiverne ud med "styled labels" fra Tim Holtzs Sizzix dies serien, og derefter stemplet med et tekststempel over motivet. Igen er hele motivet med skumpuder for at give dimension til kortet.

Damecyklen blev suppleret af en rød blomst og en lille hvid brad, der matcher dem i cykelkurven og motorcyklen fik en metalblomst, med en lidt mere rå prima blomst under for at give lidt kontrast. Begge fik lidt snor foldet under og igen monteret med glue-dots.








lørdag den 18. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 13

Så er det blevet tid til det sidste sommerfuglekort fra min side.



Baggrunden er lavet af et stykke ensfarvet karton og et stykke mønsterpapir og som pynt er brugt et lille "statement" med ordet SMILE og to små halvperler.

Selve sommerfuglen er skåret ud i mønsterpapir og efterfølgende stemplet med et baggrundsstempel, som er embosset med hvid embossingfarve. Derefter har det fået distress ink med blending tool og som afslutning har kanten af sommerfuglen fået grøn Stickles.


Som hale på sommerfuglen er brugt et lille stykke grønt satinbånd, som er varmet lidt med varmepistolen, så det får lidt krøl-effekt.

Dagens sommerfugl nr. 11

Først og fremmest skal jeg undskylde, at der er gået "kuk" i nummerrækkefølgen på kortene, men jeg har ligget i flytterod de sidste dage og havde fået min computer pakket godt og grundigt væk - så derfor blev dette indlæg lidt forsinket - beklager.



Baggrunden på dagens kort er lavet af et stykke mønsterpapir og et stykke ensfarvet grønt karton. På det ensfarvede karton har jeg brugt en maske fra Tim Holtz, som er duppet med grøn distress ink i en matchende nuance.



Sommerfuglen er skåret ud i både ensfarvet rødlilla karton og i mønsterpapir med roser, der matcher. Midt i sommerfuglen er sat rødlilla halvperler i forskellige størrelser.

Nederst på kortet er sat et stykke karton med et satinbånd og et lille tag, stemplet med et enkelt ord.

fredag den 17. juni 2011

Sommerfugl nr 12

Til denne sommerfugl havde jeg faktisk gang i to forskellige masker fra Crafters workshop. Baggrunden af lavet med en maske med harlekin tern på et glat orange stykke karton. her brugt jeg en af de mere klare orange farver distress ink - kan selvfølgelig ikke huske hvilken :-)
til sommerfuglen duppede jeg på masken med urene med embossing sværte og brugte herefter hvid embossing til den.
Da det var tørt fik hele sommerfuglen en tur med gul glimmer glam. Jeg kan godt lide effekten med glimmer glam, den grove struktur af glimmeret gør at den bliver synlig som egentlige guld stykker.
Kortet blev afsluttet med en strimmel orange karton på hvid bund, et stempel og lidt silkebånd og twine.

onsdag den 15. juni 2011

Sommerfugl nr 10

Da jeg startede på dette kort var det en helt anden sommerfugl. jeg fandt det stribede mønsterpapir der matchede sommerfuglen helt perfekt, men kunne ikke finde en anden rest at supplere med - og vil måtte jo ikke tage nye stykker.
Ergo måtte jeg finde på en anden måde at udnytte resten på så jeg fik nok til at lave en fin baggrund til min sommerfugl. Løsningen blev at skære 7 strimler af 2 cm bredde og 14 cm længde i mønster papir og 7 i den vinrøde karton. Det blev så flettet i bedste julehjertestil, og limet sammen i kanterne.
Nu var det så lige som om at sommerfuglen ikke rigtigt passede ind mere - så det endte med at jeg lavede en helt ny. Man kan ikke se det på billedet, men den består faktisk af 3 lag. Først en vinrød sommerfugl, så en stribet og til sidst en hvid med et brunt stempelmotiv på.
Nærbillede af tern og stemplet sommerfugl. Det er hurtigt lavet med disse strimler, men en sød effekt syntes jeg. Man kunne have overvejet at bruge ink på alle lange kanter - men det kom jeg selvfølgelig først i tanker om da jeg havde limet det sammen :-)

tirsdag den 14. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 9

Dagens kort er også lavet med en "hjemmelavet-restepapirs-baggrund", som har fået godt med Glimmer Mist.


Sommer fuglen er standset ud i mønsterpapir og kanten har fået en omgang Stickles - som følehorn er der brugt en blomsterstøvdrager.



Nederst i den ene hjørne er lavet et lille banner med tekst og en enkelt blomst, hvor stilken er snoet lidt rundt.



mandag den 13. juni 2011

Sommerfugl nr 8

Ved dagens sommerfugl har jeg været igang med en af mine yndlings stempelteknikker. Først er der på kartonet blevet stemplet med et tekststempel i lysbrun. Herefter har det fået en tur med et negativ stempel fra Hero Arts i lilla. Dette gør at tekst stemplet "titter ud" alle de steder hvor det ikke er dækket af lilla.
Sjovt nok så fandt jeg i Annes restepose en lilla rest papir der matchede stempel motivet rigtig godt. Det blev lige rammet ind af en rest limegrøn karton så det hele ikke blev lilla.
halen på sommerfuglen er lavet som på Annes kort med et stykke organza bånd der har fået en tur med varmepistolen til det begyndte at smelte lidt sammen.
På dette billede håber jeg du kan fornemme at der står tekst med lysebrun under den lilla farve. Det giver en rigtig lækker effekt syntes jeg.

søndag den 12. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 7


Er I klar til endnu et sommerfuglekort? Her kommer i hvert fald et nyt kort i rækken, og i dag er det faktisk det kort, som jeg selv er mest glad for.

Sommerfuglen er standset ud mønsterpapir i brune nuancer - så er der embosset med klar embossing sammen med et skønt, skønt baggrundsstempel fra Hero Arts. Efterfølgende er sommerfuglen sværtet med Distress Ink Pad - Aged Mahogany. På den måde kan man stadig se mønsterpapiret igennem den klare embosssing.



Som pynt er brugt et stykke blonde på tværs af kortet og i hjørnet er sat en lille blomst, som er sat sammen af en blomsterknop, en primablomst og en udstandset blomst - Retro Flower. Der er også standset et par blade ud med et punch. Sommerfuglen er fået en hale af lidt krøllet bånd.












lørdag den 11. juni 2011

Sommerfugl nr 6

Ved dette kort er det faktisk lige ved jeg er mere stolt af baggrundspapiret end af sommerfuglen :-)
jeg har brugt samme teknik som ved sommerfugl nr 2, altså det med at rive papiret i strimler og lime det på et underlag. Herefter fik det først en gang patina glimmermist og et par steder på pairet også lidt deep plum glimmermist.
Det er så monteret på et stykke kvistkarton efter det er tørt og sat på petroleums farvet karton kort.
Sommerfuglen er lavet i akvarelpapir der har fået en tur med en Tim Holtz embossing folder med murstens motiv. Det hele har så fået en gang petroleum og lilla ing med applikator så det har en farve der matcher baggrunden.
Detalje i kortet - her kan man tydeligt se det lækre baggrundspapir og murstens overfladen på sommerfuglen.

fredag den 10. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 5



I dag er sommerfuglen lavet med en anden die. Den er standset ud to gange - en i hvid og en i farvet karton.


Men det er baggrunden I skal have fokus på i dag. Den er lavet af en masse strimler mønsterpapir, som er revet i kanterne og limet sammen på en base. Efter limen er tør har baggrunden fået 2 forskellige farver Glimmer Mist - bl.a Peach Delight.

Som pynt er der brugt et bredt lyst bånd og en ekstra gul sløjfe.

torsdag den 9. juni 2011

Sommerfugl nummer 4

Her kommer dagens sommerfugl nr 4 fra Gitte. da jeg lavede dette kort fik jeg for første gang for alvor gang i mine masker fra crafters workshop til kort mageri. Jeg lavede sommerfuglen i hvid chipboard, herefter brugte jeg denne maske og duppede orange (marigold tror jeg det var) distress ink henover den. Da det var tørret fik hele sommerfuglen en gang gul glimmer mist. det fik distress inket til at flyde lidt ud, og betød at det fik et lidt "blødere" udtryk end oprindeligt - en meget lækker effekt syntes jeg.
Jeg monterede på kvistkarton, gul baggrund, net baggrund og grov naturfarvet bånd.

onsdag den 8. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 3

På dagens kort er sommerfuglen udstandset i chipboard, som er embosset med hvid embossing sammen med et Hero Arts baggrundsstempel. Bagefter er sommerfuglen sværtet med en blå Distress Ink Pad. Når der først er embosset vil de steder, der er embossingpulver på ikke tage imod farven, hvilket giver en fed effekt på sommerfuglen.


Baggrunden på kortet er et stykke mønsterpapir og som pynt er der brugt et skønt tekststempel, som også er embosset med hvid embossing på hvidt karton og sværtet med samme blå Distress Ink Pad.

Sommerfuglen har fået en lille hale af brunt bånd, som lige er varmet lidt med varmepistolen, så det krøller lidt.

tirsdag den 7. juni 2011

Sommerfugl nummer 2

Så er det min tur til at vise min første sommerfugl. Jeg har valgt at tage billedet ude på mit havebord i det dejlige solskin - helt i tråd med sommertemaet :-)
Faktisk så starter jeg med at vise den sommerfugl jeg er allermest begejstret for - det arbejde der var med at lave basis til den var så lidt i forhold til hvor smuk den blev. Jeg har revet en række papir rester i baner så det afrevne gav den smukke hvide kant - den er jeg så glad for. For en gangs skyld sværtede jeg den ikke men gav den lov at stå helt rå.
Derefter blev det limet på et underlag 14X14 cm karton og fik lov til at tørre helt. Så en tur gennem bigshot med den berømte sommerfugle die, og resten af papiret kom lige igennem en tur til med en lille tag die.
Sommerfuglen har så fået en gang sværte og monteret på et stykke hvidt karton med underlag af lækker mønsterpapir.
Nærbillede af sommerfuglen så man rigtig kan se de afrevne kanter. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes en anden gang så skulle det være at have skåret sommerfuglen et andet sted på papiret så jeg havde fået mere af det røde stribede papir med som nu kun kan ses på det lille tag.
Tag er monteret med bred organza og der er skrevet tillykke med små stickers.


mandag den 6. juni 2011

Dagens sommerfugl nr. 1

Som vi allerede har fortalt via vores sneak peak, så havde vi (Gitte og Anne) en rigtig produktiv dag i fredags, hvor vi udfordrede os selv og hinanden til at lave en masse fede kort.



For at markere, at vejret har været helt fantstisk de sidste par dage og sommeren er over os, så har vi valgt at lade en sommerfugl gå igen på alle kortene. Men ellers er der brugt en masse forskellige teknikker, produkter og materialer på alle kortene. Og fælles for dem alle er, at vi kun har brugt rester - ud over baserne til kortene, så har vi ikke taget hul på et eneste helt stykke papir.


Så læn jer tilbage og nyd de næste 14 dages indlæg - der kommer et hver dag.

Mit første kort - og dermed kort nr. 1:



Sommerfuglen er skåret ud i hvidt karton på BigShot med den skønne die fra Sizzix (og I kan lige så godt vende jer til det - for den kommer I til at se rigtig meget til de næste dage) og malet med et lag af guldfarvet Crackle Paint fra Tim Holtz.

Efterfølgende er der embosset med guld embossingpulver sammen med et Hero Arts baggrundsstempel. Det er samme embossingpulver, der er brugt til de to stempler (teksten og blomsten) som er stemplet direkte på kortet.

Til sidst er der sat et lille bånd på tværs af kortet.


Et lille close up af sommerfuglens mønster og den stemplede og embossede blomst.







fredag den 3. juni 2011

Sneak peak- Anne og Gitte sommer amok :-)

På trods af det fantastiske vejr valgte Anne og Gitte at tage fredag efter Kr. Himmelfart indendøre - i hvert fald noget af tiden :-)
Vi havde nemlig besluttet os til at det skulle være store legedag med en række fokus områder:
- brug dine rester (vi måtte ikke tage et helt stykke mønsterpapir)
- prøv teknikker af - vi skal grise med alverdens ink, mist, glam, cracklepaint osv.
- sommertema - og hvad siger mere sommer end en sommerfugl!
Her et lille stemningsbillede fra et semi-rodet hobbyrum hos Gitte - godt i ikke kan se gulvet :-)
Her kommer lige et par sneak peaks til hvad i kan vente jer - ingen yderligere kommentarer for vi skal jo ikke afsløre det hele allerede :-)




onsdag den 1. juni 2011

LO med papir fra Maja design og Hama perler

Jeg faldt pladask for det her papir fra Maja design. Se mere af det lækre papir fra Maja design i butikken her.


Jeg fandt det skønne billede af min datter, som passede perfekt i farverne til papiret. Og samtidig havde min datter lavet en ramme af Hama perler i nogle farver, som passede rigtig godt til papiret også. Så det blev til dette dejlige lilla LO. Jeg havde faktisk oprindelig tænkt at perle-rammen skulle bruges som en rigtig ramme omkring en detalje på et foto. Men jeg synes ikke den passede så godt over billedet her, men det må jeg prøve en anden gang.

Gad vide om det kan starte en trend med rammer af Hama perler ... eller er det bare mig, der synes at min datter har fået en genial ide i at lave rammer af perler. Det gode er jo at perlerne fås i alverdens farver og at man kan få perleplader i alle faconer.


Her er lige et nærbillede af noget af rammen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...