onsdag den 17. marts 2010

Tema konfirmation

Vi har i designteamet besluttet at køre med nogle fastlagte temaer over nogle perioder. Vi starter med at kaste os over konfirmation som tema. Så her på designbloggen vil du de næste 3 uger kunne finde inspiration til konfirmationen her på bloggen. Jeg lægger ud med en ide til invitationen, som her er lavet som et dobbelt lommekort. Du kan finde en tutorial på siden her:

http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/kortogstempler/dob-lommekort

Invitationen er lavet i lækkert dobbeltsidet papir (det skal være dobbeltsidet til den type kort) fra Graphic45.

Alle kanter er revet med en edge distresser for at give det mere rå look, som jeg syntes var nødvendigt for at gøre det lidt maskulint. I en af lommerne i kortet er der stukket et tag, hvorpå ønskesedlen er lavet.

Her ses ønskesedlen trukket ud af lommen på kortet. Ønskeseddel-tagget er lavet af ensfarvet karton fra Bazix i en råhvid og en mørkegrøn som matcher mønsterpapiret.

Og her til sidst et billede af indersiden på kortet, hvor jeg har brugt de samme farver karton som til ønskesedlen og derpå den printede invitation.

Det dobbelte lommekort fungerer på denne måde rigtig godt til invitation med indbygget ønskeseddel, som gæsterne kan trække ud og nemt tage med når de skal på gaveindkøb. Men kortet kan også bruges som telegram til konfirmanden, hvor lommerne så kan bruges til en pengegave eller lignende.
God fornøjelse!


1 kommentar:

  1. Flot kort!! Og en rigtig god ide til indbydelsen!
    Glæder mig til at se flere konfi-eksempler, det er jo vildt aktuelt lige nu, som kom bare med mere :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...