tirsdag den 20. december 2011

Lysestager af hamaperler

For noget tid siden lavede jeg disse fyrfadsstager af Hama perler til min mor. For at lave dem skal du bruge nogle skåle, som kan tåle varme. Smør skålene med lidt almindeligt madolie for at undgå at perlerne smelter fast i skålen. Hæld en lille håndfuld perler ned i skåle og tryk dem ned, så de ligger i et enkelt lag rundt i skåle og lidt op ad kanterne.

Når perlerne danner en passende skål sættes skålene i ovnen ved ca 200 grader. Det tager ikke lang tid, så hold øje med perlerne. Når perlerne er smeltet sammen tages skålene ud og stilles til afkøling inden de færdige skåle fjernes fra "formen". Perleskålene skylles fri for olie og er derefter straks klar til brug.

Brug evt perleskålene som en lille værtindegave her i julen. Til skålene her har jeg brugt mixede farver, men man kan også vælge at lave dem i sort/hvid eller andre farvekombinationer med få farver. Smag og behag og fantasi må spille ind.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...