Som så mange andre synes jeg det er lidt svært at lave maskuline og drengede kort, men med min nyindkøbte blok med scrapbooking papir, A boy's life, skulle det gerne gå som en leg. I dag vil jeg vise to fødselsdagkort jeg har lavet med et bil ark fra denne blok.
Jeg har skåret toppen af arket, da der er et hul hele vejen igennem blokken, og dernæst har jeg delt det 6" brede ark i to. En af de ting jeg går meget op i, når jeg laver kort, er at få mest muligt ud af materialerne. Ja, jeg er lidt sparsommelig, men det er vel også tilladt nu jeg er på SU? :-) Ved at dele arket i to, bliver de hver 3" (≈7,6cm) der er lidt mindre end de 3,5" (≈8,9cm) jeg plejer bruge til forgrunden på mine kort, men på denne måde kunne jeg få to kort ud fra dette ene ark!
Ud af den rest jeg fik fra toppen med hullet har jeg klippet fire biler. Jeg satte bilerne på 3D puder og gav dem hver et flag bag i. Jeg bøjede flagene lidt før jeg satte bilerne på kortene, så det ligner bilerne kommer kørende med beskeden.
Mange hilsner Heidi :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar