fredag den 4. maj 2012

Ud og gå

Idag fik jeg lyst til at scrappe lidt med det formål at få fortalt historien, at fastholde minderne - mere end at lave de store kunstneriske udfoldelser.
Samtidig arbejder jeg på at få brugt noget mere af alt det papir jeg har liggende, serier hvor jeg måske har et enkelt ark tilbage der ikke er blevet brugt.

Jeg fandt dette papir fra Websters pages der passede så fint til jakken og paddehatten med de dejlige røde nuancer. Men jeg havde kun det ene ark tilbage og kun en lille rest rød karton der passede til så jeg måtte ned i gemmerne og lede. Her fandt jeg en af de lidt ældre serier fra graphic45 med de søde små tern og den passede perfekt i farven. Tror faktisk det er en af de første gange jeg sådan blander papirer, jeg er normalt vældig autoritetstro :-)
Pynten er meget simpel; en masse knapper og så faldt jeg faktisk over det gamle stofmærke fra fodslaw der klart skulle med. Imidlertid var det MEGET rødt og blåt så det måtte lige en smut forbi en rødbrun glimmermist for at blive tonet ned :-)
Igen et layout hvor jeg leger lidt med collage stilen.


/Gitte

torsdag den 3. maj 2012

BABY kort

Baby genren fortsætter også idag, jeg har nemlig lavet et rigtig tøsekort. Papiret er naturligvis fra Maja (hmm kan jeg mon efterhånden lave kort i andet :-)) og det er udelukkende et spørgsmål om at lave en flok firkanter mindre og mindre :-)

Kortet er 14,5X10,5 cm.
Den store hvide er så 14X10 cm
Den store mønstrede 13,5X9,5 cm
den kvadratiske hvide 9X9 cm
den kvadratiske mønstrede 8,5Xx8,5 cm
og så ellers lige et par rester for oven og for neden til at fylde hullerne ud. Et alternativ kunne være at sætte et bredt bånd fast forneden med en sløjfe og så måske bare den smalle rektangel for oven.
Der er udstanset 4 scalloped ovaler i samme karton som kortet og 4 cirkler der passer til i mønster papir.
Bogstaverne har jeg stanset ud med et sæt bogstav dies jeg har til min squeeze, men de kunne også være stemplede eller måske være thickers.


/Gitte

tirsdag den 1. maj 2012

Blekort

I denne uge går jeg nok lidt i babyhjørnet :-) jeg har op til flere kollegaer hos Mærsk der venter baby indenfor den næste måneds tid så jeg må hellere have et par kort klar.
Dagens kort er hvad jeg vil kalde et 15 minutters kort, det er virkelig hurtigt lavet men også rigtig sødt syntes jeg. Jeg fandt skabelonen her, dog klippede jeg lige ½ cm udenfor stregerne da jeg syntes det ellers ville blive for lille.
Papiret er noget gammelt graphic45 jeg havde liggende, det fik lige en gang svært langs kanten og vupti så var der en ble - ja altså efter at jeg havde bundet det fine organza bånd igennem de revner jeg havde skåret. Teksten er printet på akvarelpapir og stanset ud med ovalt stansejern, limet på en scalloped oval og sat på med lave 3d puder. Målte mig frem til hvad kortet indeni skulle være (12½X12), klippede det ud i mønster papir og limede et hvidt skrivestykke på der var ½ cm mindre på hvert led.


/Gitte

søndag den 29. april 2012

Konfirmationskort

Jeg har lavet to konfirmationskort i denne omgang til jer.. et til en pige som ses ovenfor og et til en dreng. Kortet til "Johanne" er lavet med papir fra Pion design. De har nogle mønsterpapir der egner sig rigtig godt til gatefold, da mønsterpapiret er sammensat af 4 små (6*6) forskellige mønstre, der alle matcher hinanden. Dem har jeg taget udgangspunkt i her og lavet et gatefoldkort der som altid overlapper siderne.
Her ses kortet inden i. Jeg har brugt små perler rundt omkring for at give lidt luksuspræg og på forsiden har jeg benyttet mig af spellbinders, til at lave rammen til navnet. Derudover jeg har brugt de billede selvklæbende perlerborder, som sælges i butikken. Man får 50 cm for 25 kr og de fås både i rhinesten og i perler. En blomstercluster over en lilla blonde og kortet var klart. De små sommerfugle kommer fra en Martha Steward punch og sætter prikken over i´et.
Næste kort er drengekortet. Dette kort skulle være til en pengegave. Derfor har jeg lavet et foldet kort med en lomme til pengene. Jeg har brugt en sort blonde for at understrege det maskuline. Jeg har lavet en mindre blomstercluster i brune nuancer. Rammerne er lavet med spellbinders igen og rundt i kanten har jeg sat små kobberfarvede prikker med stickels. Jeg har skåret sorte stjerne ud med min nye MFT dies, et mærke som jo nu også er kommet i hobbyboden. De kan klart anbefales.
Inden i kortet jeg har pyntet selve skrive-sedlen med en overskydende stjerne, og jeg har sat små blå rhinesten langs kanten. Hvad med jer.. er I i gang med konfirmationskortene?
De sidste kort jeg lige vil vise jer, er lavet med et stempel/dies sæt fra Hero arts. Jeg har mikset de forskellige sommerfugle og lavet nogen af dem flyve ud over kanten. Teknikken hedder partial diecutting og jeg er blevet helt vild med at lave denne type kort. Sommerfuglene er farvelagt med Memento Markers. Håber I alle nyder denne regnvejrs-søndag (sådan er det i hvert fald her) og at I alle har haft en god weekend.

fredag den 20. april 2012

En dagbog


Jeg synes det er så hyggeligt at scrappe sammen med andre og i søndags havde jeg inviteret en veninde og hendes 7-årige datter, Sofie, til at komme og scrappe med.

Sofie havde set forsiderne af nogle af de bøger jeg har lavet på det sidste og hun har før snakket om, at hun gerne ville have en dagbog - så jeg havde købt en lille bog med spiralryg til hende, som hun kunne pynte og bruge som dagbog.

Hun gik til opgaven med stor iver og engagement.
Bogen blev mål, der blev regnet og trukket fra og målt igen, så papiret til forsiden kunne passe i størrelsen og der blev valgt pynt og sværtet og limet og brugt border punch.

Især den lyserøde sværte blev flittigt brugt. Cat's Eye sværterne var vist nemme at holde på for de små pigefingre.
 
Og det var en meget stolt pige, der kunne vise det færdige resultat frem.
 

Der er vist en kommende scrapper gemt i hende - så det er ikke sidste gang hun er med når der skal laves noget.

/Anne

tirsdag den 17. april 2012

En lille boks

Forleden tømte jeg en pakke Rugfras og tænkte, at den måske kunne bruges til noget kreativt - så den blev gemt.



Jeg startede med at skære toppen af kassen fordi jeg synes den var lidt høj. Derefter malede jeg alle kanterne med lyserød maling, for at værre sikker på, at pakkens oprindelige farver ikke kan ses


Og så begyndte det sjove - nemlig pynten.

Jeg satte først et stykke cremefarvet karton på alle siderne af kassen. De blev sværtet med lyserød sværte for at overgangen mellem kassen og kartonen ikke bliver så skarp.

På forsiden af pakken har jeg sat et stykke mønsterpapir med lyserøde hjerter ovenpå det cremefarvede karton.

Jeg har skåret en stimmel i noget lysegrønt mønsterpapir og brugt et borderpunch på begge kanter, så det giver en smuk bort, som jeg har placeret nederst på pakken.


Som yderligere pynt har jeg skåret en lysegrøn sommerfugl på BigShot'en, sværtet i kanterne med grøn sværte og pyntet i midten med noget bling i forskellige størrelser.



I det modsatte hjørne har jeg lavet en lille "klump" af blomster og sommerfugle i forskellige størrelser, lavet med forskellige punches.
Nogle af blomsterne er sværtet i kanten for at få den rigtie farve. Der er brugt lidt bling til midten af blomsterne og så pynt på de største af sommerfuglene.



Så næste gang du tømmer en boks, æske, kasse eller lignende - så gem den og brug dine kreative evner til at lave en sød, smuk og praktisk opbevarings boks.

God fornøjelse.

/Anne

søndag den 15. april 2012

Konfirmationsbordkort

Har lige leget lidt med stjernerne fra konfirmationsinvitationerne. Jeg har set det her princip med at lave en lille æske mellem to 'figurer' et eller andet sted og ville lige prøve om det kunne bruges med stjernerne og et lille banner med navnet. Synes resultatet er blevet godt. Og mon ikke konfirmanden køber ideen når jeg foreslår at æsken skal rumme en guldkaramel eller lignende til gæsterne.

Her er bordkortet forfra.


Og her lidt oppefra, så man kan se æsken.


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...