tirsdag den 20. november 2012

Drenge-LO

Da jeg forleden havde gæster til fødselsdagsscrap fik jeg lavet et LO for første gang i laaaang tid. Jeg havde nogle rigtig gode billeder liggende af Markus, som jeg fik scrappet et af. Billedet af det samlede LO er i lidt ringe kvalitet, men håber I fanger pointen. LO'et er inspireret af de LO's man kan finde rundt om på nettet med rigtig mange lag på lag på lag .... Jeg er ret vild med den teknik og det her var mit første forsøg med teknikken.


Hvis vi kigger lidt nærmere på nogle detaljer, så er her et tag, hvor jeg har stemplet med et af mini blue print stemplerne (dem jeg skrev om i går) - denne gang et fra halloween serien. Stemplet er placeret i kanten af tagget så ikke det hele er med. Jeg kan godt li den rå effekt det giver på sådan et drengeLO. Selvfølgelig også pga dødningehoved-motivet. Under dødningehovedet kan man se toppen af en udskåret lygtepæl, som er lavet med denne die.


Her nogle andre detaljer, hvor der er brugt flere tags og en udskåret filmstribe. Filmstriben er klipset fast med en klipsemaskine.


Og her endnu en lille detalje med nogle udskårede ringe med denne fantastiske die.

mandag den 19. november 2012

Til og fra kort med mini blue prints

Jeg har fået de her fantastiske mini blue print stempler fra Tim Holtz.

Sættet består af 3 serier a 4 stempler med temaerne jul, Halloween og efterår. Juleserien kan også fås i et sæt med de 4 stempler i en større størrelse - se dem her.

Jeg har kastet mig over jule stemplerne fra mini blue print sættet og har lavet nogle til og fra kort. Super enkelt. Stemplet og sværtet i kanten. Her er de monteret på nogle gaver med twine.


Og lige et nærbillede af det ene kort med juletræet. Jeg synes de er fantastiske.


Jeg er slet ikke i tvivl om at mine julegaver i år bliver udstyret med de her til og fra kort. Men overvejer om indpakningen skal tilpasses, så det passer bedre til kortene. Måske pakke ind i råhvid silkepapir eller brunt bogpapir.

søndag den 18. november 2012

Scrap med 6X6" stack

Jeg har længe gået og kigget på de her kajakbilleder med Ingemarie og jeg på aftentur - men har ikke rigtig fundet papiret der matchede. Men så opdagede jeg pludselig en af mine 6X6 stacks fra Basic grey og så var jeg klar.
Kanten til venstre er lavet med en hel masse små cirkler punchet ud med stansejern og pyntet med en smule distressink. Tre forskellige størrelser mønsterpapir med rundede hjørner og så en ordenlig dynge knapper og lidt scrappers flosh.
Titlen er skrevet med en die jeg lånte af Karina - beklager men jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hed :-(


/Gitte

fredag den 16. november 2012

Jule Banner

Fru N. var igang med at lave et banner til en gave da vi var sammen forrige søndag, og det inspirerede flere af os til at gå igang med et julebanner.
Her er det i sin helhed, men du kan se detaljerne i de følgende billeder.
Der er brugt to sæt dies fra Sizzix serien Framelitz, en med trekanter og en med trekanter med scalloped kant.
Nederste lag er lavet i to farver karton - 3 af hver, miderste lag ligeledes af to farver karton og øverste lag er lavet i tre forkellige slags mønsterpapir.

Bogstaverne er igen med det store alfabet fra Sizzix (fantastisk alfabet ikke?? :-) ) og så er der ellers pyntet med julestjerner lavet med punches fra Nellie Snellen, de flotte rådyr fra Tim Holtz og et smukt juletræ fra Marianne design.
Til sidst er der lagt lidt forsigtig snehvid stickles på kanten af juletræet og som pynt på nogen af grangrenene.
Det glæder jeg mig rigtig meget til at få hængt op her til jul.



/Gitte

onsdag den 14. november 2012

Julekort

Da vi var i Fredericia for nyligt fik jeg lov til at lege med de nye peg stamps - det er et herligt legetøj til både voksne og børn.
Det første kort er lavet med et tag der er stemplet med forskellige blade i efterårsfarver. Blomsten er lavet med en die fra Marianne design.


Det næste kort lavede jeg ved at lave en forsigtig aftegning af et hjerte med blyant og så ellers stemple løs med diverse snefnug i blå/sorte farver. Tekst stemplet er naturligvis et af Gittes egne.


Det sidste har faktisk intet med pegstamps at gøre men det er da noget med jul :-) jeg har skåret et tag med den store die fra Tim Holtz, den har så fået en gang forrest green distress ink henover en mask fra Crafters workshop med snefnug og så ellers lidt julepapir og et par snefnug som pynt. Snefnuggene er i øvrigt også en die fra Tim Holtz.



/Gitte

mandag den 12. november 2012

Layout med tags

Dette layout lavede jeg i forbindelse med at Odderne mødtes til Fødselsdags scrap hos Karina i sidste weekend. Jeg brugte noget af det lækre papir fra We are Memory Makers - det var jeg nede i butikken og hente et par dage før. Titlen er skrevet med bogstaver lavet med det lækreste Sizzix alfabet jeg nogen sinde har ejet - det er altså kanon at have et alfabet med så store bogstaver!.
Tags er stemplet med nogen af de små baggrundsstempler fra Prima og har så fået en gang distress ink henover.
Blomsterne er faktisk rester fra et af de kurser vi var på da vi var i Belgien sidste efterår. Sidst men ikke mindst er der syet hele vejen rundt med hvid tråd.


/Gitte

torsdag den 8. november 2012

To traditionelle julekort


 
¨På det første kort har jeg brugt nogle papirer fra Maja Design. Det gammeldags-julemotiv er Pion Design og står rigtig godt til det klassiske look. Jeg har stemplet et tag, med et nodemotiv, og bundet et stort hjerte i hullet. Teksten er embosset i hvid, sådan at den står rigtig meget frem.. og det er altså en super god ide, hvis man gerne vil have en hvid tekst.






























Det sidste kort er også med et motiv fra Pion Design. Det er holdt i lyse farver med papir fra igen fra Maja Design. Jeg har stemplet teksten i chokoladebrun, samt en lille kristtjørn gren. Bag motivet har jeg placeret en lille kageserviet, der er blevet sværtet med distress ink. Som ekstra pynt på kortet har jeg brugt de små veneerstjerne fra Studio Calico.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...