torsdag den 26. august 2010

Scrap med syning, glimmermist og tags

For længe siden gav Karina mig en ide; min far har altid haft en masse sjove/mærkelige vendinger han bruger i tide og utide, hvorfor ikke lave et layout med dem - så jeg altid vil have dem i minderne. I dag tog jeg så udfordringen op og har lavet dette layout. Papiret er (naturligvis :-) ) Websters pages, jeg kunne godt lide at det virkede lidt som en journaling side i sig selv.
Titlen har jeg stanset ud med min Quickcutz squeeze tang i samme farve som kartonet der ligger bag billedet.

Blomsterne er råhvide blomster fra Prima der har fået en gang brun glimmermist. De er så monteret to og to med en brad der er formet som et skruehoved for lige at få en lille smule maskulinitet med ind! i stedet for blade har jeg brugt grønt uldfilt, og grenen er broderet med brun garn efter en skabelon.



De fine tags er lavet med stansejern og har fået en grov kant med mørkebrun ink. Forside teksten er skrevet med små selvklæbende bogstaver i samme stil som disse fra Cosmo Cricket
På hver tag står så en af de vendinger min far bruger, det kunne være "det ser man ikke når man går rask forbi", eller "ræk mæ lie dej hammer" (skal siges på vendelbomål), for ikke at forglemme starten på en sang "der er nå'et de kalder jazzen det er lige til skraldekassen..."
En del af dem er stadig tomme, når man sidder og skal huske sætningerne på kommando bliver man naturligvis blank :-)

Det er ikke verdens mest avancerede LO men det er faktisk også første gang siden maj at jeg har taget mig sammen og scrappet - så jeg skal lige igang igen :-)


1 kommentar:

  1. Hihi - du mangler "Det er ingen alder for en klok".

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...