lørdag den 13. august 2011

Papir Quilting

Da Gitte og jeg var i USA på CHA i januar måned så vi på en udstilling en mand der sad og lavede det han kaldte paper quilting. Jeg har tænkt på det mange gange siden men har ikke rigtig haft mod på at prøve det af, men i dag skulle det være. Processen er:
Skær en række papirer i stykker af 2X2 cm. Klip et stykke dobbeltklæbende folie i den størrelse du vil lave det i, fjern den side af foliets beskyttelse som IKKE er ternet. Læg folie på bordet med klistersiden opad, og så er det ellers bare at starte i det ene hjørne og læg de små kvadrater så de dækker hele fladen. prøv at lade være med at lægge det alt for systematisk i mønster, det må gerne være lidt tilfældigt (og tro mig det var en udfordring for mig).
Når du har dækket det hele er det tid til at hive symaskinen frem. Indstil den på små zig-zag sting og sy nu over alle samlinger på begge leder - og så er du faktisk færdig.
Du kan vælge at bruge det som en baggrund i sin helhed, eller du kan lige som jeg har gjort køre det igennem en Bigshot med din yndlingsdie.

Det første kort er lavet med den udstansede sommerfugl fra sizzix.
 Her et detalje billede hvor du kan se de små firkanter og zig-zag syningerne bedre.
 Da jeg var færdig med det kort sad jeg der med resterne og tænkte at det da var synd at smide ud for det jo var et stort arbejde at lave......og vupti så lavede jeg da bare et kort mere :-)
Det var faktisk en lille detalje jeg sjældent tænker på, det at man jo lige så godt kan bruge det uden om det udstansede i stedet for kun at bruge selve udstansningen.

2 kommentarer:

  1. Det ser da bare helt vildt godt ud. Det må jeg da afprøve en dag jeg får lidt mere tid.
    Knus fra Joan

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog lækkert.
    En rigtig god idé, men sikke et arbejde.
    Det er nogle vildt flotte kort du har fået ud af det!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...