søndag den 16. august 2009

Fødselsdagskort

I dag har jeg siddet og nusset med et fødselsdagskort til en pige. Resultatet er vist nedenfor.
Papiret er: http://gittes.dk/shop/scrapbook-paper-bloom-7220p.html
Bånd: http://gittes.dk/shop/ribbon-pack-birthday-7838p.html
Blomsten er sprayet med glimmermist, og monteret med brads http://gittes.dk/shop/pebble-brads-polo-6702p.html.
Til sidst er der monteret små grønne rhinstene som pynt ved blomsten. Teksten er et stempel jeg havde liggende.

onsdag den 5. august 2009

LO og kort med papir fra Crate

Jeg har også fået gang i min designpakke. Så her har jeg brugt papir fra Crate - serien, der hedder Little Sprout - og matchende Bazix karton. Overskriften er lavet af bogstaver, som er klippet ud af arket - Elements - fra serien. Rammen på billedet er fra en filt-ramme fra et sæt filt-"chipboard" (sættet Spring). Fra sættet har jeg også brugt pilen på billedet og de to knapper ved overskriften.

Blomsterne er sat sammen i flere lag af blomster fra flower collection og afsluttet med jewelery brads (farven Amber). Og der er pyntet med matchende bånd i lodrette linier i forskellige længder, som er afsluttet med jewelery-brads.


Jeg har lavet et kort også med Crate papir - serien Little Sprout. Kortet er ikke et almindeligt kort, men lavet af to stykker karton på 8x15 cm, som er pyntet med mønsterpapiret fra Crate - både på forsiden og bagsiden og derefter samlet i en scrappers ring i det ene hjørne. Pyntet ganske enkelt med et stykke matchende bånd og en blomst i flere lag afsluttet med en jewelery brad. Og så et tillykke med sticker-bogstaver. Et anderledes og meget enkelt kort.




fredag den 31. juli 2009

Godtesen - take two :-)

I skal da lige have et billede af det sidst producerede layout fra designpakken jeg modtog for nyligt. Jeg er lidt vild med den store blomst som Crate paper har lavet i Lillian serien, men jeg bestemte mig til at bruge den lidt anderledes end normalt, jeg klippede den i to stykker der ikke var lige store, og monterede dem i hver side af papiret.
Også min journaling blev lidt anderledes, jeg har nemlig skrevet den med hvid tush hele vejen langs kanten af blomsten. Alene det at skrive i hånden er en udfordring, men så også direkte på layoutet..........pyh.

Denne gang valgte jeg selv at lave mine blomster til layoutet i stedet for at bruge færdige blomster. Her har jeg brugt daisy punch i størrelse XL, L og M, og de har alle fået "karakter" ved hjælp af character shaperen og et blødt underlag. Som blade valgte jeg denne gang at bruge evergreen punchet, jeg er helt vild med den smukke gren.
Blomsten er samlet med en brad - og underlaget for blomsten er en 2" scalloped circle udstansning i grøn papir der matcher matte og grene.

torsdag den 30. juli 2009

Design pakke - Godtesens kort og Layout

Gitte har sendt design teamet en pakke hver, så nu er det bare om at komme igang med at blive inspireret. Og det var ikke svært denne gang, se bare min pakke her nedenfor. Indholdet var:
Scrap papir fra Crate paper, matchende karton fra Bazix, Rubons: alfabet bog og lækre sentiments, blomster fra YouDo, Bånd, ribbon pack Birthday og sidst men ikke mindst Brads.
Første projekt blev et layout med min søns første skoledag for MANGE år siden efterhånden. Det var oplagt med de lækre papirer med bogstaver at det skulle være skole relateret. Jeg fandt en rigtig god skitse på http://www.pagemaps.com/ og så var det ellers bare om at dykke ned i alle de herlige sager.
Jeg har sværtet kanterne på papiret, og stregen der går ned gennem layoutet er orange-brunt bånd. Titlen er stanset ud med min quickutz squeeze, og der er pyntet med sentiments rubons der rammer den fornemmelse så godt når man starter i skole, det store skridt det er. Og sidst men ikke mindst er der pyntet med blomster, begge er monteret med brads.

Næste projekt bestemte jeg mig til skulle være et kort. Da papiret fra Crate er så lækkert kraftigt og med overflade med struktur (uha dejligt at ae... :-) ) så var det oplagt at lave et crisscross kort da dette jo skal laves i rent papir, og hvor det er vigtigt at også bagsiden er præsentabel. Her kombinerede jeg to forskellige designs papir, monterede en sød blomst med de lækre store brads, udstansede en lille fugle med stansejernet Birds, og afsluttede med lidt tekst og de grønne swirls ved blomsten (udstanset med stansejernet Swirl Flourish).

Med næste kort har jeg haft fokus på dels at bruge rester af papiret, og dels at udnytte den 3D effekt man kan få ud af det søde motivpapir. Derfor har jeg klippet træer og ugle ud en ekstra gang og monteret med 3D puder på de to kvadrater med dyremotiver. Igen har jeg brugt Swirl Flourish punch til at pynte ved blomsten, brad i center af blomsten (som i øvrigt er 3 lag) og en lækker gul-brun båndstreg på tværs af kortet. Båndet monteres med powertape så er man sikker på at det bliver siddende :-)
Teksten er skrevet ud på tyndt karton og har fået sværtet kanterne.

torsdag den 16. juli 2009

Variationer over Butterfly Punch

Da et par af design teamets medlemmer (Jane og Gitte) igen skulle mødes tirsdag, så valgte vi at fortsætte vores udfordring med at bruge de spændende nye punches fra McGill, denne gang punch til opbygning af sommerfugl. Denne gang havde vi igen deltagelse fra Anne (Fru N.) men også fra Linda (Fru Ballegaard), som selvfølgelig var med på udfordringen.

Første kort er fra Linda. Hun har valgt at bruge den store sommerfugl, og at lave den i to lag. den er afsluttet med pynt af stickles på vingerne. Stickles er der også brugt til at lave den smukke bort i kanten af kortet og til pynt på blomsten. Som en lille ekstra sjov detalje er der også puttet små stickles prikker på den trykte blomst på papiret, det er med til at give lidt dimension på kortet.

Næste kort står Anne for, hun valgte også den samme sommfugl, men her blev den lavet i brune nuancer, og vingerne er monteret så de "står lidt ud" fra papiret og skaber dimenision i kortet. Der er pyntet med små papirruller bundet sammen af bånd, og små ord ned langs højre side. Læg også mærke til hvordan papiret er skåret, her er der lagt vægt på at motivet med bierne og blomsterne er smukt centreret på kortet.

Jane står for det næste kort. Hun har valgt at lave sommerfuglen en anelse mere enkel end de to første, nemlig ved at udelade prikkerne. til gengæld er der sværtet med ink langs kanterne, og her har hun også valgt at lade vingerne få 3-d effekt.
bemærk også den smukke gren der sidder ved blomsterne, den er helt speciel og kommer fra McGill punch Pine. Mønsterpapiret er monteret med 4 brads i hjørnerne, og bemærk også den smukke dekoration af små blomster.

Sidste kort kommer fra undertegnede. jeg har valgt de lidt kradse farver denne gang, og har lavet samme sommerfugl. Også på dette kort er sommerfuglen givet lidt 3d effekt ved at kun inderste kant af vingerne er fastgjort på kortet. Igen brug af små tekst stempler til ord strimlen langs øverste kant af kortet, og fastgørelse af mønsterpapir med 4 små brads

Da vi sad og lavede alle disse kort blev vi enige om at de skulle sendes til Cancer Kort, en kvinde i Sønderjylland der har valgt at bruge sine kreative evner til et godt formål, nemlig at støtte Foreningen for cancerramte børn. Vi ved at mange kvinder her i landet allerede hjælper hende med kort, og det vil vi også gerne være en del af.

onsdag den 15. juli 2009

transatlantique


Dette billede er lavet med papirene fra graphic45 serien transatlantique. Jeg har klippet en del motiver ud og brugt papiret med kuffert motiver som baggrunden for dette billede. Billedet er over 30 år gammel og taget på en ferie rejse, manden er min farfar. Jeg har også lavet matten af mønsterpapir da jeg syntes at karton ville bryde stilen for meget. Jeg har syet en swirl i venstre side delvis ind over billedet og placeret noget metalpynt og en enkelt blomst i nederste fotohjørne.
Jeg har sværtet en stykke alm. blonde med tim holtz distress sværte vintage photo og de små hvide thickers der er brugt til overskrifter har også lige fået en tur, sådan at de passer til det støvede look.
Lokomotivet i venstre nederste hjørne er klippet ud af et stykke mønsterpapir og sat fast med dobbeltklæbende tape. Jeg har dog brugt falske syninger i kanten ind mod billedet og at understrege denne. Dette er gjort ved hjælp af en syl som jeg først har prikket små huller med.. dernæst har jeg tegnet med en tynd kuglepen imellem hullerne. Dette en en meget enkelt men velfungerende teknik der kan anvendes både på kort og Lo´s.

søndag den 12. juli 2009

Cupcakes and birdies

Idag har hele designteamet været samlet på samme adresse, og sammen med os var Anne også kendt som Fru N. Jane startede dagen med at stille os to udfordringer, vi skulle lave et kort med hver af de to punches hun havde med, nemlig:

1. Cupcake punch http://gittes.dk/shop/designer-punch-cupcake-7700p.html
2. Fugle punch http://gittes.dk/shop/designer-punch-birds-7701p.html

Det var eneste regel, ellers var der frit spil. Formålet med udfordringen var nemlig at vise hvor forskelligt resultat man kan komme ud med udfra det samme punch.

Først fire stemningsfulde kort med fugle. I flere tilfælde er fuglene blevet embossed, det giver en flot 3D effekt og giver fuglene mere karakter.

Dette kort er lavet med en journaling pad fra websters pages. Der er monteret et cremefarvet zigzag bånd, to blomster fra prima der er sat sammen med en beadcap i kobber og en lille grøn brad. Under blomster har jeg sat punchede blade i grøn og hvid for at give noget fylde og farvespil. Til sidst har jeg sat tre små dewdrops på række under båndet

Annes fuglekort er lavet med smuk embossed kant, her er embossing sværten kørt langs kanten af kortet og embossingpulveret er efterfølgende drysset på og varmet. Også fuglen har fået en tur med embossing. der er pyntet med bånd, blomst i flere lag samt pin.

På dette kort er der pyntet med små ruller af papir, bundet sammen med en sløjfe. teksten er små stempler, og passer fint med stemningen fra fuglene.
Til dette kort er begge fugle fra punchet brugt. Dog punhet af to omgange for at få dem til at kigge hver sin vej - dvs. den ene gang vendte papiret på hovedet. Fuglene er monteret i en ramme fra nestabilities og sat på kortet, som desuden er pyntet med bånd og små metal embellishments og lidt blomster.


Og så til kagerne. På den første er der brugt liquid pearls, dels til den lille swirl i øverste højre hjørne, og dels som pynt på kagen. Se her: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=liquid%20pearls hvis du vil se nærmere på hvilke farver der er mulige.
Cup caken er sat på en lille firkant med rundede hjørner og monteret i det ene hjørne. Kortet er desuden pyntet med en stor blomst sat sammen af forskellige størrelser blomster i forskellige matchende farver - afsluttet med en knap med scrappers flos. I siderne er der lavet et par linier med halvperler.

Anne lavede et meget anderledes og sødt kort, hvor kortet blev skåret ud ved hjælp af dies, og kagen faktisk var lavet indeni kortet og kunne ses gennem vinduet i forsiden. En rigtig sød effelt.



Dette lyserøde tøsede kort er lavet med papir fra DWAV nursery mat stack. Der er brugt lyserødt zigzag bånd og rhinsten, og et enkelt hjerte til at give cupcaken lidt bling. Det nederste af cupcaken er embosset med olivengrøn og der er brugt små hvide bogstavstickers til at skrive tillykke med
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...