mandag den 5. september 2011

Kort med borderpunch

Jeg har fået et nyt lækkert borderpunch-sæt fra Martha Stewart og det skulle selvfølgelig prøves af - og det blev til et par kort.

Sættet er et "around-the-page"-punch-sæt, hvilket vil sige at det ud over et punch til at lave en fin bort også indeholder et hjørnepunch, så du kan lave en kant hele vejen rundt om en firkant. Der er en fin vejledning med sættet, så det er nemt at få lavet en perfekt kant.

Denne gang har jeg dog kun lavet en bort.







Det første kort er egentlig meget simpelt - ovenpå basen er der sat et stykke ensfarvet karton og derefter et stykke mønsterpapir. Øverst er sat en stykke ensfarvet karton hvor borderpunchet er brugt. Borten er pyntet med lidt snor, tyl og et par gennemsigtige halvperler.


Nederst på kortet er sat en blomst i 3 lag.




Det næste kort er egentlig bygget op efter nogenlunde samme princip. En kortbase, et stykke mønsterpapir og så en bort i ensfarvet karton. Borten er lavet på begge sider af det ensfarvede karton. Kortet er pyntet med en blomst i flere lag, en pin, en sommerfugl med lidt bling, en blomsterranke, et par små blomster og et lille tekststempel.




Som I kan se, er der rigtig mange muligheder med de mange rigtig lækre borderpunches fra Martha Steward - så god fornøjelse.

- Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...