Papirene til begge layouts er fra Basic Greys juleserie, og de er varme og modige i farverne. Med disse to layouts har jeg slået to fluer med et smæk, jeg har fået lavet jule layouts og jeg har løst en del af "brug 100 ting" udfordringen på Scrapcat.
På dette første layout er der et stort hjerte lavet af en kageserviet. den har fået en gang distress ink og er limet fast på mønster papir. Dette er efterfølgende revet langs kanten så hjertets omrids er blevet mere råt - og så har kanterne selvfølgelig fået samme ink. Der er også 3 små metal hjerter længere nede - en del af udfordringen :-)
Titlerne på begge layouts er lavet med thickers fra American craft - her valgte jeg igen at opfylde et krav fra udfordringen, nemlig at bruge to alfabeter.
Eneste anden pynt på det første layout er udklippede blomster, de kommer fra et af mønsterpapirene fra basic grey, og jeg syntes faktisk det var lidt sjovt at prøve at lave et mere fladt LO for en gangs skyld.
Næste layout endte med at være det store broderi projekt. Jeg startede det ud fra udfordringen om mindst 9 firkanter. Her er faktisk flere hvis man tæller billederne med :-) da jeg fik det lagt op så slog det mig at det lignede patchwork eller quilt, og så måtte jeg jo sy det hele fast. Det gjorde så at jeg sad og scrappede til klokken næsten var 01 i nat :-)
Her er journaling også lavet med en gammeldags dymo lige som på det andet layout, alle strimler har fået en gang sandpapir så de ikke var så fine og rene i farverne. Som en del af journaling har jeg skrevet "et patchwork af juleminder" og det var faktisk også den fornemmelse jeg fik da jeg sad og lavede det.....hvor er det altså længe siden de billeder blev taget. Drengene er måske 6-7 år, og min mor er også med på billederne - hvor er det dog dejligt når scrap kan føre én ud af de her små landeveje af minder :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar