tirsdag den 18. januar 2011

Simple kort og skønne stempler

Jeg har forsøgt at lave nogle lidt mere simple kort end jeg plejer - og jeg er faktisk ret godt tilfreds med resultatet.

Jeg synes, der findes utrolig mange stempler, som sagtens kan stå næsten alene på et kort og på den måde, ser man også stemplet lidt mere.



Det første kort er almindelig A6-størrelse, foldet så det åbner i toppen. Der er brugt almindeligt hvidt A4-karton som base til kortet.


Ovenpå basen er der et stykke brunt karton, som er 0,5 cm mindre end basen på hver side. Det giver en fin hvid kant hele vejen rundt.


Herovenpå er brugt et stykke mønsterpapir, med et meget diskret mønster.






I hjørnet af kortet er der stemplet med Circle Lace fra Hero Aerts med brun stempel sværte. Stemplet går lidt ud over kanterne, for at det ikke ser helt så "perfekt" ud.

I midten af stemplet er sat en "krystal" og i mønsterets andre cirkler er der sat andre "krystaller" i forskellige størrelser.



Kortet har fået et organsabånd forneden med en lille sløjfe og et enkelt lille tekststempel.

Det næste kort er bygget op efter nøjagtigt samme princip, men det er kvadratisk i størrelsen 14x14 cm.
Der er brugt dette hvide karton i størrelsen 14x28 cm som base, hvilket giver et perfekt kvadratisk kort, når det foldes på midten.





Stemplet er også fra Hero Arts men med et lidt andet mønster - og her er krystallerne sat rundt i hele kanten af stemplet.





På begge kort har jeg stemplet med almindelig stempelsværte, men det giver også en rigtig flot effekt. hvis man embosser med disse skønne stempler.
God fornøjelse med jeres stempler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...