tirsdag den 14. august 2012

Feriefoto som skitse

På årets sommerferie gik turen blandt andet til Disneyland. I en af forlystelserne var der en udstilling med flotte udsmykkede vægge, som bare sådan mindede mig om scrap. Så jeg tog nogle billeder og tænkte at de da lige kunne bruges som skitser til nogle layouts. Jeg tog blandt andet dette billede, som jeg så har forsøgt mig med at lave et LO ud fra.


Resultatet blev ikke helt som jeg havde håbet, men håber I alligevel kan fange ideen. Jeg var vildt fascineret af teksten i mange lag, men det var svært at genskabe. På den nederste halvdel af LO'et har jeg lavet ramme om billedet vha. to border lavet med et Martha Stewaart border punch. Og så har jeg lavet cirklerne på hver side af billedet. Jeg har punchet cirkler ud i mønsterpapir og jeg har brugt nogle knapper og skiver og andet rundt dims.

 
Som sagt endte det ikke helt som jeg regnede med - nederste halvdel er jeg mest tilfreds med. Jeg synes ideen med teksten øverst er fed, men jeg skal vist øve mig noget mere for at det ikke bliver for rodet. Men håber I har fået lyst til at prøve at kigge anderledes på feriefotos. I skal være velkommen til at bruge mit. Nu var det her foto taget fordi jeg kom til at tænke på scrap da jeg tog det, men helt almindelige feriefotos kunne også bruges. God fornøjelse 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...