Har du set det nye koncept med border stansejern som Gitte har fået hjem? det er faktisk temmelig smart; du starter med at købe et startsæt som vist her på det første billede. Det består af en kassette som er selv stansejerns motivet, det røde stansejern til venstre for og sidst men ikke mindst linialen. Når du har det sæt så kan du udvide samlingen med nye kassetter hen ad vejen, og så er det meget billigere end at købe hele stansejern og fylder heller ikke nær så meget.
Jeg startede med at købe dette sæt, jeg har jo jagtet et borderstansejern til at bruge sammen med bånd og så var det lige pludselig her.
Åbn linialen, der ligger en klar del under bunden på den. Denne klare del har en kant så du kan lægge papiret helt præcist på plads og derefter lukke den grå kant fast over papiret.
Kassetten sætter du i det røde stansejern som du ser på billedet her nedenunder. Bemærk i øvrigt de to tapper nederst på kassetten, de passer præcist i de tilsvarende huller i linialen.
Skub stille og roligt stansejernet ind over papiret til du rammer linialen og finder de to riller der passer til de to tapper - det lyder svært men det er faktisk temmelig let at gøre. Stans herefter første del af borten ud.
Og sidst men ikke mindst så skal i da også se det kort jeg har lavet med min nye bort. Teksten er skrevet ud på printeren og udstanset med en spellbinder die, sommerfuglen er fra et Martha Steward punch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar