onsdag den 15. juni 2011

Sommerfugl nr 10

Da jeg startede på dette kort var det en helt anden sommerfugl. jeg fandt det stribede mønsterpapir der matchede sommerfuglen helt perfekt, men kunne ikke finde en anden rest at supplere med - og vil måtte jo ikke tage nye stykker.
Ergo måtte jeg finde på en anden måde at udnytte resten på så jeg fik nok til at lave en fin baggrund til min sommerfugl. Løsningen blev at skære 7 strimler af 2 cm bredde og 14 cm længde i mønster papir og 7 i den vinrøde karton. Det blev så flettet i bedste julehjertestil, og limet sammen i kanterne.
Nu var det så lige som om at sommerfuglen ikke rigtigt passede ind mere - så det endte med at jeg lavede en helt ny. Man kan ikke se det på billedet, men den består faktisk af 3 lag. Først en vinrød sommerfugl, så en stribet og til sidst en hvid med et brunt stempelmotiv på.
Nærbillede af tern og stemplet sommerfugl. Det er hurtigt lavet med disse strimler, men en sød effekt syntes jeg. Man kunne have overvejet at bruge ink på alle lange kanter - men det kom jeg selvfølgelig først i tanker om da jeg havde limet det sammen :-)

1 kommentar:

  1. Det er bare spændende at se den nye version hver dag - tror nok at den idag er min favorit indtil videre. Der er mange rigtig gode imellem, men den idag er godt nok flot.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...